Ved nærmere eftertanke, så mener vi at Catalonien ligger i det subtropiske klimabælte. :-)
Det subtropiske klima er kendetegnet ved lange, varme somre og korte, milde vintre.
Ved kysten er der middelhavsklima med milde vintre og varme somre med temperaturer på 30-35 grader. På grund af nærheden til havet, er det en mere fugtig varme end mere centralt i Catalonien.
Barcelona har sit helt eget klima. Byen er nærmest omkranset på tre sider af bjerge, og med havet på den fjerde, har byen i juli og august høj luftfugtighed, så en tur i bus og metro med aircondition kan være meget forfriskende.
De allerbedste måneder i Barcelona er derfor september-november og marts-maj. Men Barcelona kan besøges hele året, da solen næsten altid skinner og man selv i december og januar kan finde en solbeskinnet plet i læ, hvor man kan sidde i korte ærmer.
Vi har fundet et hydrotermfigur der viser gennemsnitstemperaturen i Barcelona - Den røde streg er dagtemperatur og den grønne er nattemperatur.
Samtidig viser den hvor mange mm regn der falder i gennemsnit hver måned, og her kan vi se, at Barcelona har vinterregn.
Vi mener at Barcelone har vinterregn fordi: Barcelona ligger ud til havet. De har en meget varm sommer, og vanddampen fra havet stiger op, sammen med den varme luft. Når vanddampen når til det punkt, hvor luften ikke kan holde medere vanddamp, omdannes den til dråber, som danner skyer, og når dråberne bliver for tunge kommer de ned til jorden som nedbør. Vi mener hermed at det regner mere om vintere, fordi landet er så varmt om sommeren, og stadig en smule varmt i begyndelsen af vinteren.
Når det så først bliver kølet ned er der jo ikke ligeså meget varm luft, og derfor regner det ikke lige så meget om foråret og sommeren.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar